Betingelser og privatliv Udkast

Forespørgsel og booking

Når du sender en forespørgsel, får du straks en kvittering på mail: »Vi har modtaget din forespørgsel og svarer hurtigst muligt. Det er først en booking, når du har fået vores bekræftelse.«

Betaling

Hele beløbet betales forud ved bankoverførsel. Betalingsfristen er 7 dage efter bekræftelsen, dog senest dagen før ankomst. Bekræftelsen indeholder det samlede beløb og vores reg.- og kontonummer. Rengøring, sengetøj og håndklæder er med i prisen.

Skal I bo en uge eller mere? Skriv det i beskeden, så giver vi et tilbud.

Afbestilling

Vil du afbestille, så kontakt os på mail eller telefon. Du får beløbet tilbage efter, hvor længe der er til ankomst:

30 dage eller mere før ankomst100 % tilbage
8–29 dage før ankomst50 % tilbage
4–7 dage før ankomst25 % tilbage
0–3 dage før ankomstIntet tilbage

Annullerer vi selv din booking, får du hele beløbet tilbage.

Ankomst, afrejse og husregler

Ankomst fra kl. 17, afrejse senest kl. 11. Du kan leje fra 1 nat. Adressen står i bekræftelsen.

Dine oplysninger

Tellerupgaard er dataansvarlig for de oplysninger, du giver i forespørgslen: navn, e-mail, telefon, ønsket lejemål og periode, antal personer, besked og eventuelt firma/CVR.

Vi bruger dem kun til at svare på din forespørgsel og til at gennemføre din booking. Vi giver dem ikke videre. Bookinger, også annullerede, gemmes i 5 år efter afrejsen som dokumentation for indtægten (bogføringsloven). Afviste og udløbne forespørgsler slettes 12 måneder efter afvisningen eller ankomstdatoen.

Du har ret til at få indsigt i, rettet og slettet dine oplysninger. Skriv til kontakt@tellerupgaard.dk. Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).

Cookies

Siden bruger ikke cookies og har ingen sporing. Kortet over området kommer fra Google Maps og indlæses først, når du trykker »Vis kort«. Derefter kan Google sætte cookies efter Googles privatlivspolitik. Trykker du ikke, sendes intet til Google.